400 timers reglen

De personer om områder der er omfattet af reglen er f.eks:

• Fastansat rengøringshjælp eller havemand, som arbejder nogle timer hver uge.
• Hushjælp i øvrigt.
• Børnepasningsarbejde for private (med kommunalt tilskud).
• Støtteordninger for støttekrævende personer, der selv har ansættelses- og instruktionsbeføjelser.
• Kortvarig, forbigående hjælp til en tjeneste (håndsrækning).
• Hjælp til et midertidigt stykke arbejde - af ikke erhvervsmæssig karakter (f.eks. renovering af ombygning af privatbolig).

Hvis den samlede beskæftigelse (der kan godt være tale om flere forskellige ansatte) ikke overstiger 400 timer i et kalenderår, så har arbejdsgiveren ikke pligt til at tegne arbejdsskadeforsikring.

Det er vigtigt at notere sig, at opgørelse af hjælpen sker pr. kalenderår, dvs. fra 01.01 til 31.12. Hvis modtaget hjælp på f.eks. 600 timer fordeliger sig med 300 timer før 31.12 og 300 timer efter 31.12, så er der ikke pligt til at tegne forsikring.

Det er ligeledes vigtigt at notere sig, at hvis arbejdsgiveren allerede fra ansættelsesforholdets start ved, at ansættelsen af hjælp i den private husholdning eller i privat tjeneste vil overstige 400 timer inden for et kalenderår, så er arbejdsgiveren pligtig til at tegne arbejdsskadeforsikring fra ansættelsesforholdets begyndelse, og en eventuel skade som måtte ske efter f.eks. 100 timers ansættelse, vil således ikke falde ind under 400 timers reglen.

Hvis det ved ansættelsesforholdets start er planlagt, at den samlede hjælp vil vare under 400 timer i et kalenderår, men hjælpen alligevel kommer til at udgøre mere end 400 timer samlet, så skal arbejdsgiveren tegne forsikring, så snart han får viden om, at hjælpen alligevel vil udgøre mere end de 400 timer. Det er dog sådan, at der ikke kan tegnes forsikring med tilbagevirkende kraft, så skader som måtte være opstået på et tidspunkt, hvor arbejdsgiveren forventede at hjælpen ville udgøre mindre end 400 timer, er således ikke omfattet af den forsikring, som senere tegnes.

I forbindelse med vurdering af, om arbejdsgiver skal pålægges at afholde erstatninger som uforsikret arbejdsgiver i ovennævnte sag, vil det være en undskyldende omstændighed, at han på skadetidspunktet ikke havde pligt til at tegne forsikring, fordi han forventede at hjælpen ikke ville overstige 400 timer. Arbejdsgiver vil derfor ikke i dette tilfælde skulle afholde erstatningsudgifterne og udgifterne til sagens behandling i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Som det fremgår af ovennævnte er det vigtigt, at arbejdsgiver løbende opgør tidsforbruget, for at sikre at grænsen ikke overskrides. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring tolker således fritagelsesbestemmelserne meget stramt og blot en enkelt times overskridelse af de 400 timer medfører at der indtræder forsikringspligt. I forbindelse med opgørelse af omfanget af det udførte arbejde, vil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring blandt andet ved hjælp af individuelle spørgeskemaer får arbejdsgiveren til at redegøre for, hvor mange timer der er udført arbejde i. I tvivlstilfælde påhviler bevisbyrden arbejdsgiveren.